Menighedens sommertur til Møn 2017

Søndag den 13/8 2017 deltog 51 af Vallekilde-Hørves sognebørn i sommerturen til Møn. Vi besøgte Fanefjord Kirke med Elmelunde-mesterens overdådige kalkmalerier, spiste frokost på Damme Kro, hvorefter vi besøgte “middelalderhaven” ved Stege Kirke – og nogle nåede at kigge indenfor i den store, smukke kirke. Derefter et kort køretur til Thorsvang Samlermuseum i Lendemarke lige uden for Stege. Her var der rundvisning, og her blev eftermiddagskaffen indtaget, inden turen med St. Grandløse-bussen gik hjemad.

Se billeder fra sommerturen her på hjemmesiden – det ligger under menuen GALLERI. Klik på billedet med sommerudflugten 2017. Billederne er taget af Tom Trædmark Jensen, der er medlem af menighedsrådet.

God fornøjelse!