Meddelelse 2/2022
Kære konfirmand og konfirmandforældre,
Vi er så heldige at her i den kommende tid er Kristian Brynningsen praktikant i Odsherred provsti (han er selv konfirmeret i Vallekilde kirke og har gået til forberedelse i Vallekilde præstegård).
Konfirmandundervisningen vil foregå fra torsdag den 15. september 2022, hvor vi mødes med konfirmanderne i præstegården og skal hilse på vores nye konfirmandlærer, Kristian Brynningsen, der er teologisk student fra Københavns Universitet. Han har trådt sine barnesko i Vallekilde og har gået på Hørve skole.
Elever fra Asnæs og Fårevejle vil blive hentet fra skole til præstegården.
Undervisningen foregår i Vallekilde konfirmandstue torsdage kl. 14.10 – 15.50.
- Undervisningen begynder torsdag den 15. september 2022.
- I efteråret 2022 undervises konfirmanderne ugentligt – undtagen i uge 42 – og I får juleferie midt i december.
- I foråret 2023 undervises konfirmanderne to hele dage fra kl. 8.30 – 14.30 (eller hvordan man aftaler det) – den 24. januar og den 2. marts. (Dette er aftalt med skolerne)
- Typisk er der en udflugt – og evt. konfirmandtræf i Roskilde Domkirken (en af følgende dage: 31. januar – 2. februar 2023).
- Ugentlig undervisning (til generalprøve bl.a.): i uge 15 og 16 kl. 14.10 – 15.50.
Søndag den 18. september indbyder vi konfirmander og konfirmandforældre til at deltage i Høstgudstjenesten i Vallekilde kirke kl. 10.30. Efterfølgende er man velkommen til at deltage i kirkefrokost (frivilligt) og høre salmedigter og mangeårigt præst i København, Hans Anker Jørgensen, fortælle om sine salmer. Han er også opvokset i Vallekilde og har gået på Hørve skole.
Håber at se mange af jer søndag den 18.september 2022.
Med venlig hilsen Jens Kirk, sognepræst i Vallekilde-Hørve
[Opslået 9/9 2022]