Meddelelser 1/2023
Kære konfirmander og forældre,
Godt Nytår!
I januar 2023 er der mange datoer vi skal huske:
Tirsdag den 17. januar er der Konfirmand- og forældreaften i Hørve kirke kl.19,00, hvor Tom Hansen fra Café Exit på Vesterbro I København kommer og fortæller om sig selv. Han kalder foredraget ”Fordomsbryder” – et foredrag om forbrydelsen, fortrydelsen og forandringen. Han svarer på spørgsmål under vejs.
Over en kop kaffe efter foredraget kan forældre og konfirmander få info om de spørgsmål, der må være omkring konfirmationerne.
Torsdag den 26. januar er der konfirmandundervisning hele dagen. Vi mødes kl. 8.30 i præstegården. Husk madpakke til frokost. Dagen slutter kl. 14.30.
Sammen med Kristian skal I gennemgå det materiale, der skal bruges den 31. januar i Roskilde Domkirke.
Tirsdag den 31. januar tager i til Konfirmandtræf i Roskilde Domkirke. Vi kører fra Hørve kirke kl. 17.45 og er hjemme kl. ca. 22.00.
NB: Deltagelse i de nævnte tre aktiviteter er en obligatorisk del af konfirmandundervisningen, så vi forventer at se jer alle.
Mange hilsener
Sognepræst Jens Kirk
Konfirmandlærer Kristian Brynningsen
Hans-Jørgen Møllegaard og Inge-Lise Christensen, menighedsrådet
[Opslået 2/1 2023]