Meddelelser 5/2018

Konfirmanderne tager lørdag den 29. september 2018 på en heldagsudflugt til København.

Konfirmanderne i Grevinge og Vallekilde-Hørve sogne deltager i den fælles tur til København. Det er en obligatorisk del af konfirmationsforberedelsen at deltage! Voksne på turen er præsterne Karin og Jens samt menighedsrådsmedlemmerne Inge-Lise og Hans-Jørgen (Vallekilde-Hørve) og Helle (Grevinge).

Medbring en lille turtaske med vandflaske og lidt frugt/kiks og en dejlig madpakke (ingen slik eller energidrikke) – og sørg for gode gå-sko og vandtæt overtøj (efter vejret – for vi skal gå en del rundt udendørs i byen).

Turbus afgår kl. 9.15 fra parkeringspladsen ved Hørve Kirke, og ca. kl. 9.35 fra parkeringspladsen foran Grevinge Kirke. Vi kører direkte til København.

Kl. 11.30-13.30 er der undervisning på Nationalmuseet: 50 minutter og rundtut. Vi deles op i 2 hold. Mens første gruppe får undervisning, spiser den anden gruppe sine medbragte madpakker i museets frokoststue og går derefter en tur rundt på museet sammen med lederne. Bagefter der det andet holds tur til undervisning. Vi skal bl.a. se eksempler fra museets middelaldersamling, der viser troens billeder, der fortæller om kristendommen i middelalderen. Hvilken rolle spillede kirkens billeder for middelalderens mennesker? Fra hvælvinger, farvestrålende malerier og gyldne altre fortaltes Bibelens historier til menigheden. Vi fortolker sammen Troens billeder og følger udviklingen fra den tidligste kristendom til Reformationen.

Kl. 13.30-15.30 gåtur til Vor Frelsers Kirke med en tur p i spiret. Fra Vor Frelsers Kirke på Christianshavn går vi over Nordatlantens Brygge og den nye bro til Nyhavn – og hvis vi når det et smut forbi Amalienborg.

Kl. 16.00-18.00 er der tid til frikvarterStrøget.

Kl. 18.00 er der afgang fra busholdepladsen ved Tivoli (overfor Rådhuset), hvor vi kører til Elverdamskroenhvor vi spiser buffet ca. kl. 18.45.

NB: Max-beløb for lommepenge på konfirmandturen er 50,00 kr. Konfirmandturen er er selvfølgelig alkohol/røgfri og med begrænset brug af mobiltelefoner!

[Opslået 06.09.2019]


Notice: ob_end_flush(): failed to send buffer of zlib output compression (0) in /home/vallekildehoerve/public_html/wp-includes/functions.php on line 4339