- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Vægudsmykning i Præstegårdens Mødesal – “fernisering”
marts 8, 2017 kl 18:00 - 20:00

I flere år har præster og menighedsråd ønsket en vægudsmykning i mødesalen. Og nu hænger der et meget smukt vægtæppe “Fugle over Jerusalem”, vævet af vor lokale kunstner Hanne Løcke fra Skippinge. Det er et stort ønske, der nu er gået i opfyldelse, at Hanne sagde ja til at lave denne udsmykning.
Vallekilde-Hørve Menighedsråd indbyder derfor alle interesserede til “fernisering” i anledning af den ny vægudsmykning, hvor Hanne Løcke vil fortælle om tankerne bag motivet og om arbejdet med at væve tæppet. Menighedsrådet er vært ved et lettere traktement.

