Ny belysning ved Vallekilde Kirke
Vallekilde-Hørve Menighedsråd er i gang med at udskifte lamperne på Vallekilde Kirkegård. Vi har netop opstillet nye lamper inden for Vestportalen og inden for lågen i kirkegårdsmurens nordvestre hjørne, ud for kapellet på kirkens nordside og uden for våbenhuset.
Senere vil der blive opsat lamper på stien fra våbenhuset og over til graverfaciliteterne, hvor der også findes et toilet. Endvidere vil lamperne uden for kirken (på parkeringspladsen) også blive udskiftet.

