Ansøgninger om Julehjælp 2017
Det varer ikke længe, før december “banker på”, og det er tid at forberede julehøjtiden. Nogle familier i Vallekilde-Hørve sogn er i en situation, hvor de kan have brug for en håndsrækning til at fejre jul. Vallekilde-Hørve Sogns menighedsråd har mulighed for – i begrænset omfang – at yde hjælp til trængte familier. Sognets menighedspleje samarbejder med Røde Kors og Frelsens Hær i forbindelse med tildeling af julehjælp. Ansøgerlisterne sammenholdes for, at så mange som muligt kan modtage hjælp.
Julehjælpen består af en kurv med udvalgte madvarer til julemiddagen. Familier med hjemmeboende børn under 18 år har fortrinsret til julehjælpen.
Du kan finde ansøgnings-skemaet her:.Ansøgningsskema om julehjælp 2017 – 02.11.2017
Ansøgningsskemaet skal indsendes til og være Vallekilde Præstegård, Vallekildevej 152, 4534 Hørve, i hænde senest onsdag den 6. december 2017. Der gives ansøgerne besked om afgørelsen senest onsdag den 13. december, og tildelte julekurve afhentes i præstegårdssalen torsdag den 21. december 2017 mellem kl. 15.30 og 16.30.
Menighedsrådet