Arbejdet omkring ny dør til Hørve Kirke

I 2017 besluttede Vallekilde-Hørve Menighedsråd at arbejde for en udsmykning af døren ind til Hørve Kirke. Den nuværende dør er ved at være nedslidt, og vil alligevel skulle udskiftes inden for en kort årrække.

Hein Heinsen, tidl. professor ved Det kongelige Akademi for de Skønne Kunstner, har i forbindelse med “Lutheråret” skabt en dør med udgangspunkt i Martin Luthers tese 62, der (formentlig) blev opslået på døren til Slotskirken i Wittenberg den 31. oktober 1517, og dermed indvarslede Reformationen.

Vi har i det tidlige forår haft besøg af bl.a. biskop Peter Fischer-Møller og repræsentanter for Akademirådet m.fl., , den 25/5 af professor Hein Heinsen, og den 31/5 af to konservatorer fra Nationalmuseets middelalderafdeling, for at besigtige forholdene. Nu er de første “sten på vejen” ved at være ryddet for projektet, og nu skal der skrives ansøgning(er) om fondsstøtte til projektet.

På billedet ses professor Hein Heinsen i samtale med arkitekt Stig Løcke og sognepræst Karin Wandall i Hørve Kirkes våbenhus den 25/5 2018. (Sognepræst Jens Kirk og menighedsrådets næstformand Hans-Jørgen Møllegaard, deltog også i mødet).