- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Gudstjeneste i Vallekilde Kirke – Nils Holgersen flyver igen – Sommerfest
maj 26, 2019 kl 14:00 - 16:30

5. søndag efter Påske – Jens Kirk
Indskrivning til konfirmation 2020 i Vallekilde eller Hørve Kirke sker i forbindelse med deltagelse i en lidt anderledes, men familievenlig gudstjenesten i dag i Vallekilde Kirke.
I Gudstjenesten er der indlagt en musikalsk fortælling ved Torben Wahlstrøm: “Nils Holgersens flyver igen”, bygget over Selma Lagerlöfs udødelige historie om drengen Nils, der på tærsklen til voksenverdenen forvandles til en lille fyr, ikke større end en tommelfinger. Fortællingen rammer ind i hjertet og forstanden på alle aldersgrupper og sætter fokus på kærligheden, selvforglemmelsen, taknemmelighed og godhed som en vej til forvandling og udvikling.
Efter gudstjenesten er der festligt kaffebor for alle i Præstegården cirka kl. 15.30, hvor vi hilser på hinanden, og konfirmanderne tilmelder sig konfirmandforberedelsen. Husk at medbringe kopi af konfirmandens dåbs- eller navneattest.
Til gudstjenesten i kirken og den efterfølgende “sommerfest” i Præstegården er alle meget hjerteligt velkomne.

