Vallekilde-Hørves kirkesanger er gået bort
Vallekilde-Hørve kirker har mistet en skøn sangstemme, som vi alle har nydt, og en trofast og loyal medarbejder.
Det er med stor sorg, at vi den 17/12 2020 fik meddelelse om, at vores kirkesanger gennem 25 år, Margit Montan, stille er sovet ind.
Det er trist at få dette budskab så tæt mod jul. Vore tanker går til hendes døtre, svigersøn og de to børnebørn, som Margit havde et meget nært forhold til.
Æret være Margits minde!
Præster og menighedsråd

