Kyndelmisse i Vallekilde Kirke
Onsdag den 2. februar kl. 17.00 fejrer vi Kyndelmisse, hvor konfirmanderne bringer lygter og lys ind i kirken til en stemningsfuld aftengudstjeneste. ”Kyndelmisse” betyder faktisk ”lys-messe”, hvor man indviede alterlysene og kerterne til brug, og blev oprindeligt fejret i kirken ved midvinter.
Efter gudstjenesten er der varm suppe i præstegårdens mødesal – så man kan faktisk ”redde” aftensmaden, hvis man deltager!
Alle er hjerteligt velkomne.
Præster og kirkefolk i Vallekilde-Hørve

