Kirkefrokost og korkoncert


Efter gudstjenesten søndag den 13. marts 2022 er der efterfølgende kirkefrokost og korkoncert i præstegården.

Denne gang får vi besøg af UP-Koret, der er et kor for psykisk sårbare, som holder til på Sankt Hans og Fjorden i Roskilde. Der deltager 12 sangere, hvoraf nogle er frivillige og andre kæmper med psykiske lidelser.

Sangerne vil – sammen med korets dygtige leder Nina Leinum Nørgaard – give os en unik oplevelse af, hvordan fællesskabet omkring sangen beriger os alle, og vi har brug for hinanden til tro, håb og kampgejst. UP-Koret skriver sange om livet – også når det er svært – og vil med sange og fortællinger være med til at bryde tabuisering omkring det at kæmpe med en psykisk ledelse. Korlederen var sidste år en af tre modtagere af Roskilde Stifts ”Palladius Pris”.

Kom og vær med til gudstjeneste, kirkefrokost og korkoncert. Man går ikke uberørt hjem – kom og vær med!

Præster og kirkefolk i Vallekilde-Hørve sogn