Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Høstgudstjeneste i Vallekilde Kirke med efterfølgende kirkefrokost i præstegården

september 26 kl 10:30 - 15:00

17. søndag efter Trinitatis – Jens Kirk.

Høstgudstjenesten 
foregår i Vallekilde Kirke kl. 10.30, hvor dagens foredragsholder Søren Holst prædiker.

Efter gudstjenesten holder vi auktion i våbenhuset over kager, frugt, grønt og blomster fra årets høst, og det indkomne beløb går til indsamlingsprojektet ”Akuttelefon i Myanmar”. Der betales med kontanter eller MobilePay 60 59 95 12.

Konfirmanderne medvirker ved gudstjenesten (mødetid kl. 10.15) og bærer blomster ind i kirken.

Når auktionen er slut går vi til præstegården til kirkefrokost og foredrag. Ph.d. i teologi Søren Holst – der var prædikant ved gudstjenesten – vil efter fællesspisningen fortælle om ”Adam og Eva – og Patrick fra Herlev”. Patrick fra Herlev eksisterer ikke. Bibelselskabet har opfundet ham for at oversætterne kunne bruge ham som forbillede i arbejdet: ”Kan Patrick, som er 14 år, uden videre forstå denne sætning?”, spurgte man, da man arbejdede med oversættelsen af Bibelen 2020.

Detaljer

Dato:
september 26
Tidspunkt:
10:30 - 15:00

Sted

Vallekilde Kirke