- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Minikonfirmander i Hørve Kirke
januar 25, 2017 kl 14:30 - 16:00
I dag starter minikonfirmanderne sæsonen op i Hørve Kirke.
Eleverne i 3. klasse i VH-Friskole og Vallekilde-Hørve Skole er nu blevet så store, at de er inviteret til at være minikonfirmander i Hørve Kirke 8 gange i perioden fra den 25. januar til den 22. marts (25/1, 1/2, 8/2, 22/2, 1/3, 8/3, 15/3 og 22/3). Den 22. marts slutter vi forløbet af med en spagettigudstjeneste i kirken kl. 17, hvor minikonfirmanderne skal medvirke (22/3 bliver “minierne” i kirken lidt længere, og der er mulighed for fællesspisning efter børnegudstjenesten). I bliver hentet fra skolen/SFO’en (VHF kl. 13.45 og VH-Skole kl. 14.15), og vi går sammen ned til Hørve Kirke til kl. 14.30. Når vi slutter kl. 16.00 bliver I hentet i kirken (eller I går selv tilbage til SFO’en eller hjem).
Til minikonfirmand skal vi bruge vores ører, øjne og mund. Med ørerne lytter vi til fortællinger om Jesus og hans venner. Med munden synger vi og lærer Fadervor. Med øjnene ser vi på det, vi vil skabe med vore hænder. Det kan være tegninger og ting i ler eller karton. Vi skal også lave overraskelser at tage med hjem. Og så skal vi medvirke i børnegudstjenesten. Husk, at I ikke behøver at være døbt for at være med.!
Tilmelding til Anne Nielsen senest den 20/1 2017 enten pr. tlf. 28 85 92 27 eller mail sondervang.nielsen@gmail.com: oplys navn, skoleklasse + forældrekontakt tlf. og e-mail. Vi glæder os meget til at se jer!
Anne Nielsen, minikonfirmandlærer, og Inge-Lise Christensen / Hans-Jørgen Møllegaard, Vallekilde-Hørve menighedsråd.

