“Nyt” om Akvarel af Vallekilde Præstegård


“Nyt” om akvarellen af Vallekilde Præstegård

Denne lille akvarel af Vallekilde Præstegaard er dateret 12. may ’45 (1845). Den synes at være en del af en skitsebog, da der øverst i venstre hjørne står “80.” (størrelse H: 22,5 x B: 27,7 cm.).

”Mysteriet” om akvarellen af Vallekilde Præstegård er løst! Den er gengivet i Hans Edvard Nørregård-Nielsens bog ”Undervejs med J. Th. Lundbye”, der blev udgivet som Gyldendals Julebog 2004.

Maleren Johan Thomas Lundbye er jo ikke ukendt i Vallekilde. Hans morbror Honoratus Bonnevie (f. 1795, d. 1873) var gift med Johanne Bonnevie, f. Svanenskiold, og deres gravsted findes stadig på Vallekilde Kirkegård inden for nordmuren. Lundbye besøgte ofte familien i Vallekilde Præstegård og malede mange motiver i omegnen, bl.a. Hankehøj ved Bjergesø.

Lundbye var født 1/9 1818 og døde ved en vådeskudsulykke 26/4 1848 på vej til den første slesvigske krig.

Hans Edvard Nørregård-Nielsen skriver i sin nævnte bog følgende:

”Vallekilde var for Lundbye især et sted om sommeren, og præstegården ligger stadig med så rummelige længer og under så vældige stråtage, at man uden videre forstår, at her må have været rart at være ventet. Hele denne del af Vallekilde ligger og er i det hele tage mindre berørt af de sidste 175 år end så mange andre steder i Danmark. Lundbye huske da også på det, da han i maj 1845 stod over for at skulle rejse til Italien, og gerne ville aflægge en dvælende afskedsvisit på alle de fortrolige steder, men i Vallekilde brat blev afbrudt af en kusines død, der betød, at han og moderne var ventet i København allerede den følgende dag.

I forbindelse med dette opbrud udførte han den 22. maj [1845] med akvarel en farvelagt tegning af præstegården, som den stadig kan ses fra vejen. Det er i den begyndende sommer, og træerne står, som de kun står, når det påbegyndte løvspring er der som en tilstand i luften. De gamle stynede træer er ved at klæde sig i grønt med henblik på endnu en sommer […] Den stråtækte præstegård under bakken breder sig med en egen hjemlighed i vidtløftigheden af bygninger; her var Honoratus Bonnevie rykket ind som sognepræst i 1824, da Lundbye var 8 år gammel, og her kom han til at virke i 48 år før sin død i 1873.

Grøftekanterne breder sig med en grønhed, og markerne er på vej. Lundbye lod akvarelpenslen flyve, men borede den også ind i en fastholdelse af de hvide bindingsværksbygninger […]. Der var ikke tid til at dyppe og skifte farve, stedet ligger i en glidende skala fra det ferske grønne til noget mere gråtonet, men med et pludseligt spring mod rødbrunt i fremstillingen af præstegårdens træværk. Som en sidste indskydelse har Lundbye lidt oppe ad Dragsholmvejen fået anbragt husets børn, der nok er ude for at se på storken.”

Så langt Nørregård-Nielsen. Der er kun at sige, at avlsbygningerne i dag er rødkalkede og selve præsteboligen står hvidkalket – alle med bindingsværk. Og at den elektroniske gengivelse af akvarellen ikke til fulde gengiver originalens farver. Tak til Jens Kirk, der har henvist til Nørregård-Nielsens bog.

Skitsebogen findes ifølge billedteksten, på Den Hirschprungske Samling i København.

Hans-Jørgen Møllegaard
Næstformand i menighedsrådet
webmaster