Ansøgninger om Julehjælp 2025

Det varer ikke længe, før december “banker på”, og det er tid at forberede julehøjtiden. Nogle familier i Vallekilde-Hørve sogn er i en situation, hvor de kan have brug for en håndsrækning til at fejre jul.

Vallekilde-Hørve Sogns menighedsråd har mulighed for – i meget begrænset omfang – at yde hjælp til trængte familier. Sognets menighedspleje samarbejder med Røde Kors, Frelsens Hær, Leions Club Dragsholm m.fl. i forbindelse med tildeling af julehjælp. Ansøgerlisterne sammenholdes for, at så mange som muligt kan modtage hjælp.

Julehjælpen består af naturalier/gavekort til julemiddag. Gavekort kan ikke bruges til indkøb af tobak, vin og spiritus og på spil.  Julehjælpen kan kun søges af den, der ønsker at modtage den, og man kan ikke søge på andres vegne. Det er en forudsætning for tildeling af julehjælp, at man bor i Vallekilde-Hørve sogne, at man har hjemmeboende børn under 18 år, og at man ikke modtager julehjælp fra anden side.

Du kan finde ansøgningsskemaet her: Ansøgningsskema – Julehjælp 2025 – Vallekilde-Hørve Menighedsråd – 13.11.2025

Ansøgningsskemaet skal indsendes til og være Vallekilde Præstegård (kirkekontoret), Vallekildevej 152, 4534 Hørve, i hænde senest tirsdag den 9. december 2025. Der gives ansøgerne besked om afgørelse for modtagelse af julehjælp pr. mail fredag den 12. december 2024

Julehjælpen skal afhentes af ansøgeren, der for bevilget julehjælp.  Julehjælpen skal afhentes i Hørve Kirke fredag den 19. december 2025 i tidsrummet fra kl. 14.00 til kl. 16.00. Såfremt julehjælpen ikk afhentes inden for det anførte tidsrum, bortfalder tildelingen!.

Ansøgningsskemaet kan – når det er udfyldt – scannes og sendes til formandfne for menigehdsrådet, Inge-Lise Christensen på mail ingehe@privat.dk