Faunaen på Vallekilde Kirkegård

Vidste du, at Vallekilde Kirkegård – udover historiske gravminder og mange smukke gravsteder iøvrigt – også har et par interessante “beboere”?
Vores gravermedhjælper Lene fortalte mig forleden, at der i den øverste glug på kirketårnets vestgavl bor en tårnfalk. I et af de store grantræer ved kirkegården østmur er også spottet en hornugle med hele 4 unger! Så hvis I ved nattetide hører ugle-tuden, er det nok “Hornuglefamilien” der er på nattejagt efter føde.
Pas godt på vore fugle på kirkegården.
Hans-Jørgen Møllegaard

