Graver Lars Dall 25 års jubilæum

Lørdag den 1. maj 2021 har Lars Dall været ansat som graver ved Vallekilde og Hørve kirker i 25 år. Lars Dall startede som graver ved Hørve Kirke, og da Vallekilde og Hørve sogne blev sammenlagt, blev han graver ved begge kirker. Til at løse opgaverne på sognet tre kirkegårde og ved de 2 middelalderkirker har Lars Dall 2 gravermedhjælpere.

I anledning af jubilæet byder menighedsrådet på “et glas bobler og lidt sødt”. På grund af usikkerheden omkring Coronaepidemien bliver jubilæet først markeret efter gudstjenesten i Hørve kirke søndag den 6. juni kl. 10.30.

Menighedsrådet