Hørve gl. kirkegård får et smukkere udseende




Forud for indvielsen af Hørve Kirkes nye kirkedør er vi i gang med at “forskønne” indgangspartiet fra parkeringspladsen til våbenhuset. Gravstederne på kirkegårdens sydside – til venstre og højre for hovedindgangen – har hidtil været adskilt af cementsten. De er ved at blive udskiftet med hækplanter giver dermed en smukkere ramme om de enkelte gravsteder, og får kirkegården til næsten “at lyse op”. Som det fremgår af de indsatte billeder, der er taget 29/8 2019 om eftermiddagen, er graverne endnu ikke helt færdige. Derudover er der plantet to nye blomstrende træer mellem de vinduer i det “nye” langskib. Vi håber, at I tager godt imod forandringerne.

