Høstgudstjeneste, kirkefrokost og Asger Baunsbak-Jensen

Søndag den 10. september 2017 kl. 10.30 er der høstgudstjeneste i Vallekilde Kirke med efterfølgende kirkefrokost og foredrag i Præstegårdssalen kl. 12.00.

Menighedsrådet har inviteret tidl. undervisningsdirektør og folketingsmedlem, forfatter m.m. Asger Baunsbak-Jensen som foredragsholder i forbindelse med kirkefrokosten efter høstgudstjenesten. Baunsbak udgav sidste efterår erindringsbogen Annas store lille verden om sin mor og barndomshjemmet i Nørre Jernløse. Moderen var født i Torslunde og blev døbt, konfirmeret og gift i Kundby Kirke og havde familie i Vallekilde-Hørve. Det bliver en spændende beretning om egnen fra Nørre Jernløse til Kundby i 1930’erne.

Gå ikke glip af denne mulighed for et “forfattermøde”. Alle er meget velkomne – og vi ser frem til et stort fremmøde.