Indskrivning af konfirmander

Kære kommende konfirmander og forældre,

Vallekilde-Hørve kirker indbyder til indskrivning af de kommende konfirmander, dvs. elever der efter sommerferien skal gå på 7. klassetrin.

I 2025 er der konfirmation i Hørve Kirke søndag den 11. maj og i Vallekilde Kirke den 18. maj.

Er I bosat i Vallekilde-Hørve sogne, og skal jeres barn konfirmeres der, vil vi meget gerne møde jer søndag den 16. juni kl. 10.30 i Hørve kirke. Konfirmandlærer, stud.theol. Kristian Brynningsen vil sammen sognepræst Jens Kirk orientere om det kommende undervisningsforløb, der begynder i uge 34.

De kommende konfirmander møder op sammen med mindst en af sine forældre, og husk at medbringe dåbs- eller navneattest (gerne i fotokopi)

Har du spørgsmål kan du kontakte Kristian Brynningsen på tlf. 42 17 89 66 eller mail: kreztian@gmail.com Du kan også kontakte kirkekontoret på tlf. 59 64 01 39 onsdag og fredag mellem kl. 10.30 og 14.30.

Mange venlige hilsener

Vallekilde-Hørve Kirker