Johan Th. Lundbye 200 år

2018 er 200-året for maleren Johan Th. Lundbyes fødsel. Det fejres bl.a. med en særlig festival i Kalundborg, Lundbyes fødeby.

Den lille udstilling, vi præsenterede i Præstegårdssalen i forbindelse med GeoPark-festivalen 2017, kan nu genses i våbenhuset i Vallekilde Kirke, hvor den kan ses indtil medio september måned 2018.

Kommer du lige forbi, så kig ind i kirke og våbenhuset og gå en tur på den smukke kirkegård. Find Honoratius Bonnevies gravsted ved kirkegårdens nordmur (Bonnevie var Lundbyes morbroder og en af årsagerne til, at Lundby flere gange besøgte Vallekilde og tegnede og malerede i omegnen). Find også Otto Jørgensens Grundtvigs grav, markeret med en meget lille, sort kvadratisk sten (der er blevet renoveret i foråret 2018) i 3. række (ved de tre små søjlecypresser) øst for kirken ved gangstien over mod graverbygningen). Otto Jørgensen Grundtvig var N.F.S. Grundtvigs bedstefar og sognepræst i Vallekilde indtil sin død i 1772. Han genopførte Vallekilde Præstegård efter en brand ca. 1765.
Menighedsrådet