Julekoncert i Vallekilde Kirke
Torsdag den 12/12 2019 kl.19.00 indbyder vi til Julekoncert i Vallekilde Kirke. KOM-koret under ledelse af Vibeke Bjergaard synger kendte og nyere julesange og salmer. Der bliver lejlighed til fællessang.
Efter koncerten vil der være en forfriskning i kirkens våbenhus. Alle er velkomne – og der er fri entré.

