Kirkefrokost med Kirsten Falther, der fortæller om Antonio Vivaldi og Venedig

Efter forårsgudstjenesten (1. søndag i fasten) søndag den 10/3 2019 inviterer Vallekilde-Hørve Menighedsråd til Kirkefrokost i Præstegården kl. 12:00. Vi glæder os over, at musikpædagog Kirsten Falther, der gennem flere år har været organistvikar i sognene, gæster os med et af hendes mange spændende foredrag i lyd og billeder. Denne gang vil hun fortælle om “Den røde Præst”, komponisten Antonio Vivaldis suite “De Fire årstider” og om Venedig. Efter kaffen vil der blive givet en kort orientering om menighedsrådets arbejde og planer for 2019.

Vi håber at se rigtig mange til såvel gudstjenesten i Vallekilde Kirke kl. 10:30 som den efterfølgende kirkefrokost i Præstegården. Alle er meget velkomne!