Konfirmationsundervisningen starter torsdag den 15. september 2022

Kære konfirmand og konfirmandforældre.

Vi er så heldige at her i den kommende tid er Kristian Brynningsen praktikant i Odsherred provsti (han er selv konfirmeret i Vallekilde kirke og har gået til forberedelse i Vallekilde præstegård).

Konfirmandundervisningen vil foregå fra næste uge hvor vi mødes med konfirmanderne i præstegården og skal hilse på vores nye konfirmandlærer, Kristian Brynningsen, der er teologisk student fra Københavns Universitet. Han har trådt sine barnesko i Vallekilde og har gået på Hørve skole

Elever fra Asnæs og Fårevejle vil blive hentet fra skole til præstegården.

 

  • Undervisningen foregår i Vallekilde konfirmandstue torsdage kl. 14.10 – 15.50.
  • Undervisningen begynder torsdag den 15. september.
  • I efteråret undervises konfirmanderne ugentligt – undtagen i uge 42 og de får juleferie midt i december.
  • I foråret undervises konfirmanderne to hele dage fra kl. 8.30 – 14.30 (eller hvordan man aftaler det) – den 24. januar og den 2. marts. (Dette er aftalt med skolerne)
  • Typisk er der en udflugt – og evt. konfirmandtræf i domkirken (en af følgende dage: 31. januar – 2. februar).
  • Ugentlig undervisning (til generalprøve bl.a.): uge 15 og 16 kl. 14.10 – 15.50.

 

Søndag den 18. september indbyder vi konfirmand og konfirmandforældre til at deltage i Høstgudstjenesten i Vallekilde kirke kl., 10.30. Efterfølgende er man velkommen til at deltage i kirkefrokost (frivilligt) og høre salmedigter og mangeårigt præst i København, Hans Anker Jørgensen fortælle om sine salmer. Han er også opvokset i Vallekilde og har gået på Hørve skole.

Håber at se mange af jer søndag den 18.september.

 

Mvh Jens Kirk, sognepræst i Vallekilde-Hørve