I korbuen i Vallekilde Kirke – under kalkmaleriet af Sankt Peter – er opsat en mindetavle i sort kalksten over sognepræst Mads Mikkelsen, der døde den 12. maj 1692, og – sammen med sin kone, Valborg Rasmusdatter – er begravet i koret foran alteret. Mindetavlen, der måler 104 x 115 cm, har profileret kant og gul versalindskrift på latin. Mindetavlen er opsat omkring 1692.

Teksten på tavlen lyder i Oscar Udsholts oversættelse således:

“Neden for det hellige alter ligger begravet et udelt og udeleligt saligt ægtepar, som, mens skæbnen ville det, glædede sig over et udeleligt ægteskab. Glæder sig her i døden visselig over en udelelig grav. Lad være, at de ikke efterlod sig noget afkom, endsige i stort tal, de var til gengæld manges opdragere, nemlig den såre ærværdige og fromme mand Hr. Mikkel Madsen, sognene Vallekilde og Hørves trofaste hyrde, den årvågne viceprovst i Skippinge Herred, som var stærk i lærdom, brændende i nidkærhed, ren af sind og af karakter både fast og mild, som præst levede han, mens han var hos os, som et sandt billede på det sande. Ja, han lever i mindet hos de levende, som det er forundt at leve. Efter at have levet i 67 år og været i embede i 42 år, ophørte han at lyse blandt de levende den 12. maj 1692, og den udsøgte og hellige matrone Valborg Rasmusdatter som i klogskab overgik manden, i dannelse kvinden og i fromhed og menneskekærlighed dem begge. Og da hun havde henlevet 70 år, vendte hun tilbage til sin inderligt savnede mand, som hun ønskede skulle overleve for hende og os gennem dette monument. Gå vandringsmand fra disse, som mens de levede, var alle gode menneskers kærlighed, som, når de ikke længere er til, vil være alle gode menneskers savn.”

Hans-Jørgen Møllegaard