Meddelelse 1/2018 – Konfirmandundervisning foråret 2018

Husk konfirmandtemadag nu på tirsdag den 23/1 2018 fra kl. 8.30-14.00 i konfirmandstuen, Vallekilde Præstegård, Vallekildevej 152, 4534 Hørve. Der er skolefri til denne undervisning, og det er obligatorisk at deltage!.

Nedenfor en oversigt med detaljer for hele forårets konfirmandundervisning 2018 i Vallekilde-Hørve (og Grevinge). Notér det, der gælder jer. Alt på listen er obligatorisk undervisning:

Tirsdag 23/1 2018 kl. 8.30-14.00: Fælles temadag med besøg fra Cambodja / Danmissions Konfirmandaktion i Vallekildes konfirmandstue. Vi skal møde Mr. Johnny fra Cambodja, hans tolk Martin samt gæsteunderviser Jakob Svendsen. Medbring madpakke til frokostpausen. Vi byder på kage og frugt om eftermiddagen. I pauserne sælger Konfirmandaktion små fine ting fra Cambodja til 20 kr. til støtte for kirkens unges projekt i Cambodja. Temaet er “Konfirmander er på vej i livet – også i Cambodja”, og vi skal møde en ung fra Cambodja og gå et stykke af vejen sammen.

Torsdag den 8/2 2018 kl. 17.20 – ca. 22.30 skal vi på en fælles Aftenudflugt til Roskilde Domkirkes Konfirmand Event 2018. Der er fælles bustur med afgang fra P-pladsen ved Hørve Kirke præcis kl. 17.20 og fra P-pladsen foran Grevinge Kirke kl. 17.40. Vi skal være parat ved Roskilde Domkirke kl. 18.45 til Konfirmandevent kl. 19.00-21.00 i domkirken.

Der er ikke aftensmad eller mulighed for at købe noget undervejs – spis hjemmefra. Medbring evt. selv frugt/vand til turen. Der bliver dog en lille forfriskning ved bussen. Husk, at mobiler ikke skal bruges i kirken, men må gerne medbringes i bussen. Vi er tilbage ved Grevinge Kirke ca. kl. 22.15 og kl. 22.35 ved Hørve Kirke. Konfirmanderne giver selv besked hjem, når vi nærmer os Odsherred.

Følgende voksne deltager på turen: Præsterne Karin (tlf. 60 59 95 12), Inge-Lise fra Vallekilde-Hørve Menighedsråd og Helle og Merete fra Grevinge Menighedsråd.

Torsdag den 1/3 2018 kl. 8.30-14.00: Fælles temadag om Påske for konfirmander fra Vallekilde-Hørve og Grevinge i Grevinge Kirke/konfirmandstue, Hovedgaden 2A, 4571 Grevinge (konfirmandstuen ligger i præstegården bag kirken. Husk madpakke til frokostpausen. Kirken giver lidt forfriskninger om eftermiddagen. Vi håber på forældre-samkørsel fra Vallekilde-Hørve til Grevinge tur/retur. Denne dag er skolefridag, og det er obligatorisk at deltage i konfirmandundervisningen!.

Voksne på dagen: Præsterne Jens og Karin (tlf. 60 59 95 12) og frivillige fra menighedsrådene i Vallekilde-Hørve og Grevinge.

Tirsdag den 3/4 2018 (lige efter Påskeferien) er der eftermiddagsundervisning kl. 14.20-15.50 for konfirmanderne fra Vallekilde-Hørve. I hentes af taxabus efter skole og køres til undervisning i konfirmandstuen i Vallekilde Præstegård.

Tirsdag den 10/4 2018 er der afslutning og generalprøver for konfirmander fra Vallekilde-Hørve fra kl. 14.20 i Vallekilde Præstegård. Bagefter går holdene til generalprøve i Vallekilde Kirke kl. 15.00 og til generalprøve i Hørve Kirke kl. 16.00.

Det er vigtigt at deltage i generalprøvenhvor skal jeg sidde, hvad skal jeg sige og hvad nu hvis …???. Der er fri efter generalprøven i Vallekilde Kirke kl. 16.00 og efter generalprøven i Hørve Kirke ca. kl. 16.30.

Jens Kirk, sognepræst i Vallekilde-Hørve, tlf. 59 65 62 60
Karin Wandall, sognepræst i Vallekilde-Hørve og konfirmandlærer i Grevinge, tlf. 60 59 95 12.

[Opslået 19/1 2018]