Sommerfest og konfirmandindskrivning i Vallekilde

Nu er det tid til sommerfest og indskrivning til konfirmation 2020 i Vallekilde-Hørve sogne!

Indskrivning til konfirmation 2020 i Vallekilde Kirke eller Hørve Kirke sker i forbindelse med deltagelse i en lidt anderledes men familievenlig gudstjeneste i Vallekilde Kirke søndag den 26/5 2019 kl. 14:00.

Efter gudstjenesten er der festligt kaffebord for alle i Præstegården kl. ca. 15:30 – hvor vi hilser på hinanden og konfirmanderne udfylder index-seddel. Husk at medbringe kopi af konfirmandens dåbs- eller navneattest!

I kirken skal vi ved gudstjenesten opleve “Nils Holgersen flyver igen” – en musikalsk fortælling ved Torben Wahlstrøm over Selma Lagerlöfs udødelige historie om drengen Nils, der på tærsklen til voksenverdenen forvandles til en lille fyr, ikke større end en tommelfinger. Fortællingen rammer ind i hjertet og forstanden på alle aldersgrupper og sætter fokus på kærligheden, selvforglemmelsen, taknemmelighed og godhed som en vej til forvandling og udvikling. Dagen slutter ca. kl. 16:30.

Vel mødt til SOMMERFEST i Vallekilde Kirke og Præstegård (Vallekildevej 152).

Alle er hjerteligt velkomne!