Vellykket aften for konfirmander og -forældre i Vallekilde Præstegård

Som en del af konfirmandundervisningen i Vallekilde-Hørve sogne har vi i de senere år indbudt til en særlig aften for konfirmander og -forældre m.fl. i Vallekilde Præstegårds mødesal. Også i år havde vi inviteret Tom fra Café Exit til at fortælle om sin fortid som kriminel, og en fængselsdom på 7 år med efterfølgende fængselsophold, og om hvordan han var kommet “ud på den anden side”. Tom fortalte åbent og ærligt om, hvorfor han havde fået en dom på 7 års fængsel og om hvordan det var at sidde i fængsel.
Da han kom ud af fængslet,fik han efter nogen tid ansættelse i Café Exit, der arbejder med tidligere indsatte og bl.a. rummer Fangekortet, der i mere end 30 år havde Louise Adrián som en inspirerende leder. Hun døde desværre af kræft i september 2024. Tom fortalte også om, at han blev en del af Fangekortee (der iøvrigt har givet koncert i Hørve Kirke).
Det blev en inspirerende aften med stor spørgelyst fra konfirmanderne og deres forældre.
Konfirmandlærer Kristian Sørensen orienterede om den videre undervisning frem mod konfirmatioinerne, nemlig det store konfirmandtræf i Roskilde Domkirke den 4/2 2026 og om heldagsturen til Danmarks Forsorgsmusuem (Svendborg Fattiggård, der var i brug frem til 1976) den 26/2 2026. Det er en obligatorisk del af konfirmnationsundevrisningen at deltage i de to arrangementer!
Det blev en vellykket aften, de rindledtes med pizza-spisning!
Hans-Jørgen Møllegaard

